ENNEAGRAMMET

Enneagrammet og de ni personlighedstyper

Hvordan kan et værktøj om ni personlighedstyper skabe så stor værdi inden for udvikling af mennesker og i det terapeutiske og pædagogiske arbejde?

HVAD ER DET EGENTLIG?

Enneagrammet er omdrejningspunktet i arbejdet med mennesker

Enneagrammet er omdrejningspunktet i vores forretning, fordi det kan hjælpe os til at forstå, hvem vi er som mennesker. Med forståelse for os selv og andre kan vi begynde at arbejde med det, der forhindrer os i at være i ro og tilfredse med os selv og i et meningsfuldt liv.

Fordi dybden i Enneagrammet er så stor, handler det ikke bare om typer og adfærd, men også om den psykologi, der udspiller sig med vores ego. Vores evige kamp for at føle, at vi er stærke, harmoniske, rigtige på den, hjælpsomme, dygtige, særlige, vidende, forudseende eller sjove.

Alle er relateret til en type i Enneagrammet, og det er i denne, at kimen til vores tanker, overbevisninger og adfærd ligger. Det er også vores types karaktertræk, som vores ego vil kæmpe med næb og klør for at holde intakte.

Dybden bag de ni typer

Enneagrammets visdom og potentiale tilhører uden sammenligning en anden liga end de øvrige tilgængelige personlighedstypeværktøjer. Det giver adgang til en dyb indsigt bagom de ni forskellige personlighedstyper og afdækker typernes karakteristiske træk, adfærdsmønstre samt bagvedliggende mindset og begrænsende overbevisninger.

Enneagrammets anvendelighed er oprindeligt tænkt som et værktøj til personlig udvikling. Det beskriver mennesker så præcist, at skulle man være kommet langt væk fra sig selv, kan man lære sig selv at kende på et dybere plan ved at studere sin egen type og sit instinkt.

NÅR VI KOMMER VÆK FRA OS SELV

Rigiditet, mistillid og reaktive mønstre kan forstås

Der kan være mange årsager til, at vi kommer væk fra os selv. Dysfunktionelle forhold i vores opvækst, store eller små traumatiske oplevelser, og det ikke at blive set som den vi er, ikke føle os elsket og værdsat, er alt sammen forhold der kan fjerne os fra os selv.

Jo længere væk vi er kommet, desto mere fastlåst og rigid bliver vores adfærd. Vores overbevisninger bliver negativt ladede, tilliden svinder, vi bliver frygtsomme og kommer til at tro at verden ikke vil os det godt og ikke er et sikkert sted.

Vi tror måske at vi skal være på en bestemt måde for at være ok, og vi projekterer vores problemer ud og giver andre skylden for vores kvaler og tilstand. Vi bliver reaktive og overvældede og mister empatien for andre.

Et landkort der kan bruges i praksis

Enneagrammet kan være til stor inspiration for alle, der på den ene eller anden måde arbejder med mennesker. Uanset om man er forælder, leder, pædagog eller skuespiller, er læren om de ni personlighedstyper både værdifuld og direkte anvendelig.

Man kan betragte hver af de ni typer som en karakter med et sæt af iboende træk, der giver os et blik for hvilke drivkræfter der ligger bag adfærden. Således kan indblik i typerne give os større sikkerhed i at vide hvem vi omgås, hvem vi leder og hvad der er vigtigt for vores barn.

Ifølge teorien dannes vores type allerede på fosterstadiet, mens hvor velfungerende vi bliver afhænger af andre faktorer, heriblandt opvækstmiljøet og omsorgsfigurernes evne til at opfylde barnets behov for det nærende, det retningsgivende og det autonome element.

TEMA 01

Det terapeutiske Enneagram

Det terapeutiske Enneagram handler om hvordan Enneagrammet kan fungere som terapeutisk model, så vi kan udvikle os som mennesker og komme tilbage til vores oprindelige selv.

Enneagrammets anvendelighed er oprindeligt tænkt som et værktøj til personlig udvikling. Det beskriver mennesker så præcist, at skulle man være kommet langt væk fra sig selv, kan man lære sig selv at kende på et dybere plan ved at studere sin egen type og sit instinkt.

Sådan kan temaet bruges

  • Personlig udvikling og indre arbejde
  • Forstå ego, overbevisninger og forsvar
  • Kom tilbage til et mere oprindeligt og roligt ståsted

TEMA 02

Enneagrammet i relationer og konflikter

Enneagrammet i relationer og konflikter handler om hvordan typerne i relationer følger en default strategi godt hjulpet på vej af egoet, der er frygtbaseret.

Vi træner evnen til at se igennem mønstre og optimere samarbejdet, og vi arbejder med forståelsen af andre mennesker, rummelighed, temperament, kommunikation og nærvær.

Det handler også om at være opmærksom på hvad der sker i os selv, når vi er drænede for energi og bliver reaktive.

Sådan kan temaet bruges

  • Relationer, samarbejde og konfliktforståelse
  • Temperament, kommunikation og nærvær
  • Mindre fordømmelse og mere rummelighed

TEMA 03

Børn og trivsel

One size does not fit all. Enneagrammet gemmer på en værdifuld mængde information om børns forskellige behov og måder at opleve verden på. Det handler om børns tilknytning og forskellige opmærksomhedsområder samt metoder til at håndtere udfordringer med barnet, f.eks. inden for trivsel og konfliktløsning.

Vores pædagogiske ekspert på børneområdet hedder Jakob Florentz Horn. Jakob er uddannet pædagog og har mange års praktisk erfaring fra daginstitutionsområdet og som inklusionsvejleder i Aarhus Kommune.

Jakob er særligt dygtig til at arbejde med børn, der ikke er i balance og bringe dem tilbage i trivsel. Derudover er han en dygtig kommunikator og kendt for at vejlede forældre og andre voksne omkring barnet på en respektfuld og inkluderende måde.

Sådan kan temaet bruges

  • Ni børnetyper og deres opmærksomhedsområder
  • Trivsel, konfliktløsning og tilknytning
  • Vejledning til forældre, institutioner og fagpersoner

TEMA 04

Ego og Essens

Ofte er det vores Ego, der er kilden til vores problemer. Du kan lære at forstå rollefordelingen mellem Ego og Essens og modtage værktøjer til at frigøre dig fra Egoets fastlåste bånd.

I virkeligheden gider ingen jo være en sur gammel mand eller kone for den sags skyld, men vi har glemt hvordan vi kommer tilbage til den vi var en gang, og vi behøver indsigter og værktøjer til at forstå hvordan alternativet ser ud.

Sådan kan temaet bruges

  • Forstå rollefordelingen mellem Ego og Essens
  • Se hvad der holder dig fast
  • Få værktøjer til at bevæge dig friere

TEMA 05

Enneagrammet i familien og parforholdet

Nære relationer er noget af det mest udfordrende og udviklende, vi kan opleve som mennesker, hvis vi tør. Set med Enneagrammets briller kan vi komme til en ny forståelse af os selv og andre, som vi ikke tidligere har mødt.

Når vi sænker vores forsvar og fastlåste overbevisninger, opstår der nye muligheder for at se den anden part som et ligeværdigt og elskværdigt menneske, og konflikter og forskelle kan håndteres på en langt mere rummelig måde.

Det handler ikke om at vinde eller have ret, men om mod til at sætte sig selv i spil på en ny måde.

Sådan kan temaet bruges

  • Nære relationer, forsvar og fastlåste mønstre
  • Mere ligeværdig kommunikation
  • Konflikter kan håndteres mere rummeligt

TEMA 06

Vores eget arbejde

Vi kan ikke pådutte andre folk personlig udvikling eller indre arbejde. Vi kan godt sende dem på kursus og ønske at de kunne få de samme indsigter som vi selv har, men når alt kommer til alt, kan vi kun arbejde med os selv.

Ikke desto mindre kan det være en øjenåbner at se sine relationer i lyset af Enneagrammet. Forståelsen der følger med indsigterne, giver os en rummelighed for andre mennesker og fritager os samtidig for at føle os forkerte eller utilstrækkelige.

Sådan kan temaet bruges

  • Det egentlige arbejde starter i os selv
  • Relationer kan ses i et nyt lys
  • Mere rummelighed og mindre utilstrækkelighed

FIND DIN TYPE OG GÅ VIDERE

Test, materialer og kurser hører naturligt med

Vi holder løbende kurser i Enneagrammet, og du kan arbejde videre gennem test, materialer, undervisning og længere kursusforløb.

Find din Enneagramtype - test

Hos Mettstine kan du lade dig teste i både DISC og Enneagrammet, modtage en 20 siders rapport og få hjælp til at forstå forskellen på profilerne.

  • 20 siders rapport og feedback-session
  • Private: 1.599 kr · Virksomheder: 1.699 kr
  • Rapporter, motivatorer og adfærd under pres

Kursuskalender og events

I kursuskalenderen finder du bl.a. certificering, stressforløb, børnekurser, introdage og løbende arrangementer i Aarhus og Aalborg.

  • Aarhus og Aalborg
  • Både introkurser og længere forløb
  • Løbende events i 2026

Materialer og undervisningsgreb

Typekort, plakater og undervisningsgreb bruges som en naturlig forlængelse af kurserne, så Enneagrammet kan tages med hjem og videre i praksis.

  • 36 typekort
  • Plakat 70 x 70
  • Materialer der bruges i egen undervisning

Lad os høre fra dig, hvis du er blevet nysgerrig

Skriv hvis du vil høre hvordan Enneagrammet kan bruges i dit virke som forælder, leder eller blot i livet som menneske.